LVS´s medlem af Tværgående faglig arbejdsgruppe vedr. sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade

v/Henrik Grønborg, Klinikchef, Rigshospitalets Traumesektion

Sundhedsstyrelsen har i perioden fra den 26. februar 2018 til den 27. august 2019 afholdt i alt 7 møder i den ”Tværgående arbejdsgruppe vedr. den akutte sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade. Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år”.

Møderækken har resulteret i en rapport på lidt over 100 sider, som er tæt på at være færdigskrevet, og som efter høring hos ministerium, regioner, kommuner, specialeselskaber og patientforeninger forventes at blive udgivet i slutningen af året.

Et udkast af rapporten blev præsenteret ved arbejdsgruppens sidste møde, den 27. august 2019.

Rapportens formål er at opstille forudsætninger, krav og anbefalinger, der indenfor de nuværende rammer skal bidrage til, at patienter med behov for en akut sundhedsindsats oplever en høj og ensartet kvalitet uanset geografi, at der opleves sammenhæng i sundhedstilbuddene på tværs af faglighed og sektorgrænser, og at alle patienter oplever at komme rettidigt til ved behov og får det rette tilbud på rette sted af rette kompetence. Anbefalingerne er målrettet sundhedsprofessionelle, planlæggere og beslutningstagere, og erstatter tidligere anbefalinger på området, herunder 2007 og 2009 anbefalingerne.

Rapportens 31 anbefalinger er ikke udtømmende, og vil blive fulgt op af bl.a. præciseringer af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, kompetencekrav til sundhedspersonale, og øvrige specifikke anbefalinger for faglig organisering og indsats.

For så vidt angår nye rammer for akutsygehuse og akutmodtagelser fremgår det af rapportens anbefalinger, at der i den fælles somatiske akutmodtagelse altid skal være mulighed for umiddelbart fremmøde af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og opstart af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller forværret sygdom. Disse kompetencer forventes opfyldt af det nye speciale i akutmedicin, og af andre speciallæger med relevant erfaring og kompetencer. I den fælles akutmodtagelse skal der desuden sikres nødvendige kompetencer hos øvrigt sundhedspersonale, herunder særligt sygeplejersker med særlige kompetencer og erfaring i initial vurdering, pleje og behandling af akutte patienter.

Ortopædisk kirurgi omtales kun et enkelt sted i rapporten, hvor det anbefales, at der på akutsygehuse med somatiske funktioner altid skal være mulighed for umiddelbart fremmøde af speciallæger i anæstesiologi, intern medicin, kirurgi, samt i pædiatri og gynækologi-obstetrik (hvis disse to specialer varetages på matriklen), og at der som udgangspunkt også skal være tilstedeværelsesvagt af speciallæger i ortopædisk kirurgi, men at der lokalt kan afviges herfra efter konkret vurdering af omfang og tyngde af skader, akutmedicinsk tilstedeværelse og kompetencer m.v.

Det skal også være muligt at få umiddelbart fremmøde af speciallæger med kompetence til at foretage ultralydsundersøgelser som led i den akutte vurdering af patienten, herunder ultralydsundersøgelse af abdomen, hjerte m.v. Det skal være muligt at få umiddelbart fremmøde fra en speciallæge i ét af de ni specialer inden for intern medicin. Det skal være muligt at få umiddelbar telemedicinsk vurdering fra speciallæge i intern medicin: kardiologi med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau. Ved mistanke om akut, alvorlig hjertesygdom bør patienten visiteres til modtagelse på sygehus, hvor det er muligt at få assistance fra speciallæge i intern medicin: kardiologi inden for kort tid.!

Der er således ingen grund til at forvente det ortopædkirurgiske speciale ”forvist” fra skadestuen/akutmodtagelsen i de kommende 10 år, da den årlige produktion af speciallæger i akutmedicin ikke vil kunne dække behovet i den periode, om nogensinde.

Endvidere er de tidligere rapporters (2007 og 2009) anbefalinger om døgndækkende tilstedeværelse af ortopædkirurgiske speciallæger på akutsygehusene nu bortfaldet, har i øvrigt næppe nogensinde været fuldt efterlevet, og er det i hvert fald ikke aktuelt i Region Hovedstaden.

Rapporten anbefaler også, at der på akutsygehuse, både somatiske og psykiatriske, fortsat skal planlægges ud fra et befolkningsgrundlag på 200.000 – 400.000 borgere for så vidt angår hovedfunktionsniveau. Traumesygehuse skal kunne modtage alle typer af akut opstået somatisk sygdom og skade, også tilstande hvor kompleksitet, sjældenhed, kompetencer, ressourcer m.v. tilsiger behandling på højt specialiseret niveau, fraset ganske enkelte funktioner der er samlet ét eller få steder i landet som f.eks. replantation, børnehjertekirurgi, trykkammerbehandling m.v. Befolkningsgrundlag for relevante specialfunktioner fastlægges i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Da terminologien omkring traumefunktioner er uklar, og der kan være behov for præcisering af krav til kompetencer og robusthed, skal relevante specialevejledninger revideres.

Det er derfor forventeligt, at DOS og øvrige specialeselskaber for traumesygehusenes vedkommende på et tidspunkt skal tage stilling til ikke kun størrelsen af befolkningsunderlaget, men også f.eks. det nødvendige faktiske antal modtagne patienter med svær tilskadekomst (f.eks. ISS >14, se rapport fra Dansk Traume Register) for at kunne opretholde det nødvendige faglige niveau.

Jeg har i udkastet til rapporten ikke kunnet identificere forhold, tolkninger, konklusioner eller anbefalinger, som kan blive væsentligt problematiske for DOS.

Henrik Grønborg