Der har indenfor det ortopædkirurgiske område traditionelt været stor interesse for kvalitetsarbejde. Selskabet var således blandt de første, der tog initiativ til at etablere landsdækkende kvalitetsdatabaser (Dansk Hoftealloplastik Register). Der er siden etableret lignende databaser, der dækker andre områder af faget. Der er på sygehusejernes initiativ etableret andre kvalitetsdatabaser (NIP).

Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til at der indenfor specifikke områder udarbejdes nationale kliniske retningslinjer (NKR). Disse udvikles i de videnskabelige selskabers regi. DOS har fra første færd været en aktiv medspiller i ovennævnte kvalitetsarbejde.

I perioden 2017-2020 har faglige selskaber og miljøer søgt om penge til udvikling af nationale kliniske retningslinjer via puljen på Finansloven 2017.

Indtil udgangen af 2022 var der tilknyttet et rådgivende udvalg som rådgav Sundhedsstyrelsen i arbejdet med udarbejdelse af NKR og NKA. Sundhedsstyrelsens projekt med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer var et tidsbegrænset projekt og er ved udgangen af 2022 forment stoppet. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt arbejdet kan fortsætte fremadrettet.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ”ikke gældende” når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres, af Sundhedsstyrelsen, som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse.

Trods forældede litteratursøgninger bevares retningslinjerne på DOS hjemmesiden. Dette både af hensyn til tiden hvor retningslinjerne var udgangspunkt for patientbehandlingen, og da dele af eller hele retningslinjer eventuelt forsat kan være udtryk for bedste kliniske praksis. Da retningslinjerne ikke er opdaterede vil det dog være op til den enkelte kliniker at foretage den faglige vurdering af indholdet.

Det er uklart om der i fremtiden afsættes penge fra Sundhedsstyrelsen til en opdatering af tidligere gældende NKRer. SST sigter nu i højere grad efter NKA – nationale kliniske anbefalinger – som udelukkende omfatter 1-2 PICO spørgsmål. KKR arbejdet under DOS er netop et eksempel på NKA.

Hvad er en NKA?

Såfremt der fra de enkelte fagområder er ønske om opdatering af dele af tidligere NKRer, da opfordres fagområderne til at udvælge dele af tidligere retningslinjer med 1-2 PICO spørgsmål og opdatere som KKR.