• Spine Surgery

Adolescent idiopatisk skoliose er en tredimensionel ryg deformitet, der kan behandles med enten korset eller kirurgi. Instrumenteret kirurgisk behandling har udviklet sig fra at være primært hook-baseret til udelukkende at benytte pedikelskruer (PS) og den koronale kurve korrektion er forbedret som følge heraf. Forståelsen af den tredimensionelle deformitetskorrektion ved hjælp af stivere implantater kræver yderligere undersøgelse. Om end moderne instrumenterings-teknikker har medført et forbedret radiologisk outcome instrumentering er der fortsat en risiko for et betydeligt peroperativt blodtab og reduktion af blodtransfusions-raten bør være et primært fokus.
Ikke-kirurgisk behandling involverer daglig korsettering. Dette er forbundet med betydelig psykologisk belastning af patienten og et natkorset er blevet udviklet for at øge compliance. Dette deltids-regime er ikke blevet grundigt evalueret, og det er uklart, om alle AIS-patienter er kandidater til natkorset.
Formålet med den denne afhandling var at evaluere behandlingseffekten af Providence natkorsettet og at vurdere om kurvefleksibilitet var en prædiktor for progression. Desuden ønskede vi at sammenligne behandlingsresultater mellem forskellige kirurgiske behandlingsprincipper, der har været anvendt på afdelingen og vurdere effekten af en ”patient blood management” (PBM) protokol i form af reduktion af transfusionsraten.
Det første studie omfattede 63 patienter, der blev behandlet med Providence natkorset. Radiologisk progression på mere end 5° blev observeret hos 43% af patienterne og 37% havde modtaget kirurgisk behandling ved to års opfølgning. SRS-22r værdier i korset gruppen var generelt sammenlignelige med en kontrolgruppe bestående af patienterne med beskeden ikke-progredierende AIS. Den mentale sundhedsscore var dog signifikant bedre i kontrolgruppen. En lav kurve fleksibilitet og præmenarch status var signifikante prædiktorer for kurveprogression.
Det andet studie omfattede 149 patienter behandlet kirurgisk med enten hook/hybrid (H/H) eller udelukkende PS- instrumentering. PS-gruppen havde en væsentlig højere gennemsnitlig koronal kurvekorrektion og et mindre korrektionstab ved opfølgning. Den postoperative thorakale kyfose var signifikant større i H/H-gruppen hvilket formentlig kan tilskrives nedsat fiksation ved H/H instrumentering. SRS-22r værdier var ikke forskellige imellem grupperne.
I det tredje studie blev 129 patienter behandlet kirurgisk med PS-instrumentering ved brug af enten traditionelle cirkulære stave (CR) eller ”beam-like” stave (BR). BR-gruppen havde en signifikant højere koronal kurve korrektion, men en mindre postoperativ kyfose.
I det fjerde studie blev i alt 210 patienter behandlet med PS-instrumentering, og en PBM protokol blev introduceret i begyndelsen af studieperioden. 64 patienter (31%) modtog blodtransfusion, men denne incidens faldt fra 77% i studiets første år til 13% i det sidste år. Signifikante prædiktorer for blodtransfusion var præoperativt hæmoglobin, intraoperativt blodtab og operationsår.
Vi konkluderer, at moderne kirurgiske principper med brug af PS-instrumentering har forbedret koronal kurvekorrektionen væsentligt, men etablering af en god sagittal balance kan være problematisk med stigende stivhed af implantatet. En tværfaglig tilgang til reduktion af transfusionsraten viste sig at være meget effektiv, men en præoperativ anæmi screening bør indgå i PBM programmet. Providence korsettering for AIS viste en relativt høj progressionsrate, og patienter med lav kurvefleksibilitet er muligvis ikke kandidater til deltids-korsettering.