DOS Afhandlingsdatabase

Titel på arbejdetDistal radius fractures - classification, function and recommendations to treatment.
NavnSøren Solgaard
Årstal1993
Afdeling / StedOrtopædkirurgisk afdeling, Hillerød Hospital
UniversitetKøbenhavns universitet
Subspeciale
  • Hand Surgery
Abstract / Summary

Afhandlingen omhandler problemerne vedrørende klassifikation og behandling af håndledsbrud hos voksne. Efter udmåling af fejlstilling på røntgenbilleder på ulykkestidspunktet og efter heling af bruddet klassificeredes bruddene efter 5 almindeligt anvendte klassifikationssystemer. Ved hjælp af logistisk regressionsanalyse fandtes det system, der har den bedste prognostiske værdi. For de enkelte typer beskrives det røntgenologisk resultat efter gipsbehandling. Endvidere undersøgtes betydningen af de parametre, der anvendtes til beskrivelse af det funktionelle resultat (fejlstilling, smerter, bevægeindskrænkning, kraftnedsættelse og komplikationer). Der fandtes god korrelation mellem brudtype og funktionelt slutresultat. Resultaterne efter påpladssætning og gipsbehandling blev sammenlignet med funktionel bandagering og med fastholdelse med ydre apparatur (Hoffmann apparatur). Der fandtes ingen forskel med kort observationstid (3 og 6 måneder), men med lang observationstid var resultatet efter Hoffmann-apparatur bedst. Hoffmannapparaturet forhindrede, at bruddet atter forskubbede sig efter påpladssætningen. Det bedre funktionelle resultat var specielt korreleret til forhindring af bagoverbøjning af ledfladen. Der var også andre faktorer, der påvirkede resultatet specielt havde brudtype, høj alder og slidgigtudvikling en negativ effekt på resultatet. Disse forhold kunne ikke påvirkes ved hjælp af det ydre apparatur. Påpladssætning og fastholdelse af håndledsbrud med ydre apparatur kan anbefales hos yngre patienter med svært forskudte brud.

Andre oplysninger

 

Download pdf-fil >>