2014 Rapport : RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin), Fagudvalg for Tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter, Søren Overgaard

Fagudvalget fik i 2014 godkendt en vejledning om anvendelsen af tromboseprofylakse til udvalgte ortopædkirurgiske patienter: www.rads.dk

2013 Rapport : RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin), Fagudvalg for Antitrombotika, Steen Mejdahl

ndertegnede blev udpeget af DOS til RADS grundet forfald for den oprindeligt
udpeget person. Jeg deltog derfor ikke i det første møde den 16/11-2011.
Ud fra kommissoriet var forventningerne til udvalgsarbejdet, at gennemgå og
vurdere foreliggende behandlingsvejledninger ud fra foreliggende kliniske undersøgelser.
Ved behov skulle eksisterende behandlingsvejledninger korrigeres på baggrund
af evidens fra nye undersøgelser. Relevante patientforløb og håndtering af den
antitrombotiske behandling skulle beskrives i relation til begge sektorer og ved
sektorovergang.
Jeg deltog i det 2. møde den 15/11-2011 hvor fagudvalget blev delt op i underudvalg.
Undertegnede deltog i arbejdet vedrørende DVT/LE profylakse i Ortopæd-
og Bløddelskirurgi. Der blev udarbejdet spørgsmål og regler for leverandørerne.
Der blev afholdt leverandørmøde den 26/1-12, hvor de forskellige
præparater og deres videnskabelige dokumentation, blev fremlagt af firmaerne.
Herefter blev det gennemgået af undergrupperne, hvor der blev lavet PICO analyse
og klassifikation i GRADE systemet. Den 8 og 9 marts 2012 mødtes hele
fagudvalget i Odense og lavede udkast til vejledninger og baggrundsnotater. Det
første udkast for ortopædkirurgien lå tæt op af de eksisterende anbefalinger/
vejledninger i de nationale referenceprogrammer for knæ- og hoftealloplastik
samt hoftenære brud. Der blev siden afholdt et møde i april 2012, hvor undertegnede
var forhindret i, at deltage. Ved dette møde samt senere bearbejdning
af vejledningen blev behandlingsvarigheden ændret væsentligt for profylaksen
i ortopædkirurgi. I slut maj forelå de endelige baggrundsnotater og vejledninger
for alle undergrupperne. Den 18/6 blev de præsenteret for Regionerne.
For ortopædkirurgien er baggrundsnotat og vejledning for DVT/LE profylakse,
siden trukket tilbage efter henvendelse fra DOS og nye møder med DOS og
RADS fagudvalg. Drøftelsen på møderne gik hovedsageligt på behandlingsvarigheden.
Der skal nu foretages en revurdering af den eksisterende litteratur,
og inddrages nye studier af et nyt sammensat underudvalg under RADS med
henblik på et nyt baggrundsnotat og en ny vejledning.