Indtast høringssvar til ny målbeskrivelse

E-mailen holdes skjult. Kun navn og svar udgives til højre.

NavnSvend Erik Østgaard
Hørringssvar

Høringspræmisserne er uklare, idet der ikke er nogen høringsliste, så det er usikkert, om det er en intern DOS høring eller en reel officiel høring (der er notat på SST papir).

Mine kommentarer bliver derfor korte.

Det er et meget flot og stort arbejde, der er udført af arbejdsgruppen, som efterhånden fik sin rette forankring i Uddu. Det er en ny moderniseret målbeskrivelse og ikke blot en tilretning af tidligere versioner, hvis struktur tiden var løbet fra.

Det har været en rigtig proces med inddragelse af fagområder og de uddannelsesansvarlige overlæger.

Det er et omfangsrigt materiale, som det er svært at få overblik over, for de der ikke har været med i maskinrummet. Det blev præsenteret ved et webinar, hvilket ikke er den optimale løsning, men det var eneste mulighed på tidspunktet. Ikke alle kunne deltage på dagen herunder undertegnede

Det der bla. bekymrer mig, er de mange målinger, der måske kan reduceres ved at flette bedre imellem fagområderne.

Samtidig savner jeg andre målinger med fokus på ambulatorie funktion, hvor ortopædkirurger sidder dagligt. Mange ortopædkirurger bruger hovedparten af deres dagtidsfunktion i ambulatorierne. Der er en bias i retning af akutfunktion, hvilket ikke overrasker. Jeg synes der bør være et kompetencekort for ambulatoriefunktion, også for at signalere og understøtte den store læringsværdi der er i den funktion.

Der er lagt op til et stort vejledende antal operationer, som er udspecificeret i nogle der næppe er tilstrækkeligt antal til. Her savner jeg krav om OSATS gentaget flere gange gennem hele uddannelsesforløbet.

Forskningstræningen er p.t. under udvalgsbehandling, men vil med sikkerhed fortsætte i en forhåbentlig mere ensartet form på landsplan.

Jeg håber tiden vil tillade, at vi kan samles til en drøftelse ud over det gennemførte webinar inden godkendelse ved næste DOS kongres.

vh
Svend