Forside > Uddannelse > Karrierevejledning og specialevalg

Karrierevejledning og specialevalg

Der er speciallægemangel i Danmark. Derfor er der indført en 4-årsregel, der betyder, at du skal vælge speciale og starte på din hoveduddannelse senest 4 år efter, at du er startet på din kliniske basisuddannelse for at være garanteret et hoveduddannelsesforløb (gælder for kandidater, der starter på basisuddannelsen sommeren 2008 og derefter).

Det anbefales at læse mere i faglige profil om hvilke kvaliteter det ortopædkirurgiske speciale indeholder og hvordan bedømmelsessystemet ved ansøgning om ansættelse i hoveduddannelsesstilling fungerer.

Det kan være svært at vide om du har valgt det rigtige speciale eller måske har du svært ved at beslutte dig. På lægeforeningens hjemmeside kan du finde lægeforeningens nye initiativ karriererådgivning der vil hjælpe dig med at træffe det vigtige valg af speciale og med at tilbyde mentorordninger til dem der er inden eller i et uddannelsesforløb eller til dem der lige har afsluttet det. Vi anbefaler derfor at læse de mange tilbud og links på denne udmærkede og udførlige hjemmeside eller klik her.

Et udmærket værktøj til at hjælpe dig med at vælge speciale er lægeforeningens nye SpecialeGuide  og desuden Dansk Medicinsk Selskabs Specialehåndbog der er ved at blive opdateret (efteråret 2009)

Uddannelsesudvalget har tildelt sig den opgave i at interessere potentielle ortopædkirurger og læger i intro- eller hoveduddannelsesstillinger for ortopædkirurgien ved at arrangere workshops og kurser samt at samle undervisningsinitiativer fra de forskellige uddannelsessteder til et attraktivt undervisningstilbud. Dertil er der oprettet en ny udvalgsfunktion der beskæftiger sig med rekruttering.

Et af initiativerne er at præsentere specialet ortopædkirurgi ved diverse videopræsentationer og PowerPoints der belyser specialevalget, diverse procedurer og links til diverse behandlings- instrukser.

Hvordan forbereder man sig på den motiverede samtale / jobsamtale?

Når du har besluttet dig og søger et hoveduddannelsesforløb, kan du forberede dig på samtalen med udvalget ved at følge nogle gode tips.
Det anbefales på det kraftigste at læse UDDU’s Checkliste for læger der søger hoveduddannelse i ortopædkirurgi og at klikke ind på Faglig profil.
DADL har desuden lavet en fin vejledning om at forberede sig til en ansættelsessamtale i almindelighed, som kan ses her .

Kurser