Forside > Forskning > Hjælp til forskning

”Godt i gang med forskning”

Videnskabelige udvalg DOS - Maj 2011 

Indhold:

1. Indledning

2. Mest almindelige studiedesigns

3. Ordforklaringer

4. Opbygning af forsøgsprotokol

5. Guidelines og anmeldelser

6. Yderligere information

1. Indledning

 

Vejledningen skal hjælpe nye forskere i gang med større og mindre projekter. Afhængigt af omfanget af projektet vil det variere hvilke/hvor mange punkter, der er relevante.

Der indledes med en kort introduktion til forsøgsdesigns og forklaring af metodologiske begreber.

Derefter beskrives, hvilke elementer en forsøgsprotokol bør indeholde, og hvordan man praktisk kan komme i gang. Sidst henledes opmærksomheden på anerkendte guidelines og væsentligst hvilke anmeldelser der kan være pligt til at foretage.

 

God fornøjelse!

2. Mest almindelige studiedesigns

Kvantitativ forskning: Dét der kan måles og vejes. Selv ting som umiddelbart synes svære at måle så som livskvalitet og smerter kan måles med validerede målemetoder. Det betyder, at man kan optælle sine resultater og dermed lave statistik over dem.

Herunder:

RCT (randomized controlled trial). Patienterne inkluderes efter fastlagte kriterier. Der trækkes lod til to eller flere grupper, hvorefter grupperne modtager den givne intervention/er eller fungerer som kontrol.  Herefter følges grupperne ens, og den eneste forskel på deres forløb bør være dem der relaterer sig til interventionen. Den store fordel ved randomisering er at den sikrer en tilfældig fordeling af individerne og dermed sygdomsprognose mellem grupperne ved udgangspunktet. RCT kan være af bedre kvalitet endnu såfremt patienterne ikke ved hvilken behandlingsgruppe de tilhører eller undersøgeren ikke kender behandlingen (blindet) eller, endnu bedre, såfremt hverken undersøgeren eller patienten kender behandlingen (dobbelt-blindet)

Prospektivt studie: Følger en eller flere grupper fremadrettet. Grupperne kan være med eller uden intervention (observationelle). Fordelen er kendt udgangspunkt og at dataindsamlingen er designet til netop det formål der er defineret.

Retrospektivt studie: Tilbageblik. Som det prospektive studiet søger studiet ofte at finde forskel på to eller flere interventioner, men den retrospektive analyse undersøger forhold tilbage i tiden. Fx opgørelser over journaloptegnelser etc.  Stor risiko for bias og confounding, men i store grupper (fx epidemiologiske studier) et værdifulgt værktøj.

Tværsnitsstudie. Ingen longitudinelle data men registrering af data på undersøgelsestidspunktet. Stor risiko for bias og confounding

Epidemiologi (kohorte studier, case-kontrol, deskriptiv epidemiologi ect.)

Et kapitel for sig. Forskning der sigter på at forstå helbred og sygdomsudvikling I POPULATIONER. Den kan være beskrivende med angivelse af sygdomsforekomsten blandt mennesker eller analytisk hvor sygdomsforekomsten relateres til en funktion af levevilkår, vaner, miljø og behandlinger. Kan være fremadrettet eller tilbageskuende. Registerforskning hører som regel herindunder.. Meget benyttet studieform i den nordiske ortopædi grundet de omfattende registre over bl.a. alloplastikker.  

Kvalitativ forskning: Undersøger dét der er vanskeligt at måle og veje som erfaringer etc. Som regel benyttes der et kvalitativt forskningsinterview (forskellige grader af strukturering). De transkriberes og analyseres systematisk jvf. den skole man bekender sig til.

3. Ordforklaringer

Mest almindelige metodologiske begreber:

Basal forskning: Grundforskning uden primært sigte på direkte praktisk anvendelse men med henblik på at erhverve ny viden og indsigt.

Bias: Skævhed. Alle de processer der systematisk påvirker resultatet så det afviger systematisk fra sandheden. Et eksempel kan være et studie med sammenligning af syge og raske med hensyn til tidligere forekomst af en række eksponerende faktorer for sygdom. De som har fået sygdommen vil huske disse informationer bedre end de raske. Dette kaldes ”recall bias” og vil systematisk påvirke resultaterne.

Blindet (evt. dobbelt blindet): Patienten/undersøgeren (evt. begge) ved ikke hvilken intervention der er tale om og er på den måde ikke forudindtaget.

Compliance: Føjelighed. Følger patienterne planen.

Confounding: Sløring. Et givent resultat kan have mange ”fædre” ud over den årsag man ser på (X). En confounding factor er en selvstændig bidragende årsag til udfaldet men ikke et led i årsagskæden fra X til udfald. Fx svejsere har flere tilfælde af lungecancer. Ryger de også mere end gennemsnittet?

Follow-up: Hvor længe efter en given intervention har man fulgt patienterne.

Guldstandard: Den bedst mulige test/behandling som andre tests/behandlinger kan måles imod.

Hypotese: Foreløbig antagelse af sagens udfald/sammenhæng. Dét de planlagte forsøg sigter på at belyse.

 

Klinisk forskning: Den praktisk orienterede del af den lægevidenskabelige forskning hvor diagnostiske metoder vurderes og forskellige former for behandling gennemprøves.

Metaanalyse: En metaanalyse er en analyse af analyser. Man samler data fra flere kvalitets studier og med det større patientgrundlag kan man bedre udtale sig om effekten af en bestemt intervention.

Peer review: Den proces hvor videnskabsfolk gennemgår en artikel til et tidsskrift for at vurdere om den videnskabelige kvalitet er i orden.

Protokol: Den ”kogebog” der beskriver alt fra hvad hypotesen bygger på til hvordan man vil undersøge problematikken og publicere resultaterne. Bruges som guide for én selv samt vedlægges alle ansøgninger om tilladelse og finansiering.. Opbygningen beskrives nedenfor i nærmere detaljer.

Review (oversigtsartikel): En litteratur gennemgang over den tilgængelige litteratur inden for et givet emne.

Styrkeberegning: En beregning af hvor mange patienter man bør have med i studiet for at opdage en evt. effekt.

4. Vejledning for udfærdigelse af forsøgsprotokol

a) Titelblad

- en velvalgt titel.  Dansk eller engelsk efter publikum.

- navnene på projektdeltagere, der skal yde en aktiv indsats.

- hvor arbejdet udgår fra og hvilke afdelinger/institutioner der stiller faciliteter til rådighed,

b) Et resumé af projektet

Ofte det vigtigste, da det vil være det første der bliver læst. Kortfattet oversigt over hvorfor studiet igangsættes, hvad man se på, hvordan man vil belyse emnet, hvilke forsøgsdyr eller patienter der indgår (hvis aktuelt) og hvad man forventer at studiet vil bidrage med for patienter og samfund.

c) Baggrund

Baggrunden skal beskrive, hvad der tidligere er udført af forskning indenfor det valgte område. Baggrunden skal motivere, hvorfor det er relevant at udføre projektet.

Hér skal der udføres litteratursøgninger. Som minimum bør man bruge databaserne

Medline http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ og 

Cochrane  http://www.thecochranelibrary.com/view/0/index.html.

Begge er gratis.

Medline var en vejledning i hvordan man søger. Det kan være en videnskab at få det hele med. Såfremt der er tale om et større projekt kan det være en fordel at tilmelde sig et kursus eller få hjælp af en mere erfaren kollega. Som regel har dit sygehus adgang til de elektroniske tidsskriftsbiblioteker således at du ved søgning i f.eks. pubmed kan opnå direkte adgang til artiklerne i pdf-format gennem links i pubmed til tidsskrifternes hjemmesider. Det er en god idé at afklare mulighederne gennem kontakt til dit sygehusbibliotek.

Udover de nævnte findes der et væld af andre databaser (SPIRS etc.) som kan identificere andre artikler. Hvis man skal lave en oversigtsartikel eller et review bør man have undersøgt emnet til bunds, og kan ofte få hjælp på universitetsbibliotekerne som vil have licens til databaserne.

Ofte er det en god idé at starte med at finde nogle enkelte nye oversigtsartikler over emnet og læse dem som de første. I referencelisten vil du også finde artikler der vil være af særlig interesse for dig.

I starten tager det urimeligt lang tid at læse en artikel, men fortvivl ikke – det er et spørgsmål om træning, og du vil hurtig blive god til at frasortere de artikler der ikke har relevans.

d) Formål

Undersøgelsens formål beskrives klart, gerne i forskellige punkter, og der kan opstilles en hypotese.

e) Materiale og metoder

Udover det der beskrives nedenfor er det væsentligt at rette opmærksomhed mod de guidelines, der beskriver hvordan studier designes, og gennemføres på optimal vis (f.eks CONSORT, STROBE STARD, PRISMA) og hvilke indrapporteringer, der muligt skal foretages (Datatilsynet, Etisk Komité, Lægemiddelstyrelsen etc.). Disse er beskrevet i afsnit 5.

Forsøgets design beskrives (prospektivt, retrospektiv, registeropgørelse etc.)

Antal patienter der forventes inkluderet noteres.

Studiets in- og eksklusions kriterier beskrives. Der skal holdes regnskab med både de inkluderede og ekskluderede. Den forventede tidsplan for inklusion af patienter og afslutning af evt. follow-up beskrives.

De data der skal indsamles beskrives (f.eks. demografiske parametre, ledbevægelighed, røntgen parametre etc.)

Brugen af validerede scoresystemer beskrives (f.eks. patientrapporterede ledspecifikke scorer, scorer for den helbredsrelaterede livskvalitet etc.).

Follow-up tidspunkterne beskrives og hvad der skal registreres ved de enkelte follow-up besøg.

Eventuelle operationsmetoder skitseres og der redegøres kort for væsentlige præ-, intra-  og postoperative forhold (f.eks. smertebehandling, væskebehandling etc.)

f) datapræsentation og statistik

Det beskrives i hvilken form data skal præsenteres (f.eks. deskriptiv statistik, sammenligning mellem to eller flere grupper).

Det skal beskrives hvilken form for statistik der skal bruges til præsentation og sammenligning af resultater. Herunder vil det være væsentligt at sikre at man kan få den fornødne statistiske assistance. Her kan henvises til universitetsafdelinger, regionale forskningsenheder og de Biostatistiske Universitetsafdelinger. Hvem der skal/kan søges hjælp hos vil være afhængig af lokalitet.

Særligt vigtigt er det at man overvejer behovet for at foretage en ”power- og sample-size” beregning (styrke- og antals- beregning). Dette skal altid foreligge ved randomiserede undersøgelser.

Data opbevares på forsøgsinstitutionen i 10 år. 

g) etiske overvejelser og perspektiver

Det skal beskrives hvilke fordele og ulemper der er for deltagende patienter. Biomedicinske forskningsprojekter skal følge deklarerede etiske regler beskrevet i Helsinki deklarationen. Indholdet af Helsinki deklarationen kan findes på www.laeger.dk. I øvrigt henvises til den eventuelle anmeldelsespligt til en Etisk Komité som er beskrevet under ”guidelines og anmeldelser”.

Man bør gøre sig overvejelser vedrørende betydningen af forskningsresultaterne. Det vil f.eks. sige; for hvilke patienter, behandlere, implantat- eller protese- koncepter vil resultaterne kunne betyde en forbedring. Studiet kan også være hypotese genererende eller beskrivende således at senere forskning eller en sundhedsfaglig indsats senere kan medføre en egentlig forbedring af standarderne.

h) publikation

Det skal beskrives hvornår og hvordan data skal præsenteres/offentliggøres. F.eks. kan det være at man stiler mod præsentation at data som poster eller foredrag ved DOS årsmøde. Derudover bør man beskrive om man vil søge at få resultaterne publiceret i artikelform. Ved valg af tidsskrift bør man overveje at der skal være en vis grad af overensstemmelse mellem forskningsområdet og formålsbeskrivelsen for det tidsskrift man udvælger sig. Tidsskrifterne har på deres hjemmesider en ”Aim and Scope” sektion som netop beskriver dette. På tidsskriftets hjemmeside findes tillige væsentlige informationer om formkrav til manuskriptet og hvilke dokumenter der skal udarbejdes og medsendes. Man bør forholde sig stringent til disse formkrav da tidsskrifterne i reglen afviser manuskripter der ikke lever op til formkravene.

Forfatterrækkefølgen og medforfatternes bidrag skal beskrives mhp. at undgå senere uklarheder og uenigheder. Man skal henholde sig til Vancouver-reglerne, der beskriver minimumskrav for medforfatterskaber: www.icmje.org. Nogle tidsskrifter har regler for hvor mange forfattere der kan være på et manuskript (som regel 6), men dette vil dog i øvrigt afhænge af forskningsprojektet karakter.   

i) Økonomi og budget

Der skal foreligge et detaljeret budget, der inkluderer alle udgifter. Det skal også fremgå, hvorledes udgifterne finansieres.

 

Husk at det ikke er alle undersøgelser der koster penge.  Hvis der er tale om et mindre projekt du kan lave sideløbende med jobbet, er din arbejdskraft gratis.  Ved retrospektive opgørelser og litteraturstudier ligger informationerne allerede klar, du skal bare indsamle dem. Måske har du allieret dig med en vejleder der er dygtig til statistik. Måske har dit lokale sygehus aftaler med forskningsinstitutioner hvorfra du kan få nogle timers hjælp og rådgivning.

Der er altså masser af måder at komme i gang uden at skulle bekymre sig om økonomien.

Ved de større projekter vil der ofte være udgifter.  Der vil dog også være en vejleder der kan hjælpe dig med at søge finansiering.  Denne kan komme lokalt fra hospital eller universitet, fra statslige eller regionale fonde. Fra private fonde eller fra private firmaer.  Ved privat finansiering skal du være opmærksom på at beholde retten til at publicere resultaterne uanset udfaldet.

j) Referencer/litteraturhenvisninger

Henvisninger til anden litteratur der er nævnt i protokollen, skal fremgå af listen.

Det kan ofte være svært at holde styr på henvisningerne.

Blandt andet programmerne Reference Manager eller Refworks kan bruges til holde styr på henvisningerne.  Det har mange finesser der kan gøre dit arbejde meget nemmere og der findes kurser heri. Derudover en manual på nogle hundrede sider med ”øveprogrammer”, men med en times instruktion fra en kollega er du hurtigt i gang for alle praktiske formål.  Programmet findes ofte som licens på dit lokale sygehus (ring til IT) eller alternativt kan det købes til din PC for nogle tusinde kroner. Ofte udbyder dit sygehus eller det nærmeste universitets sygehus kurser i både litteratursøgning og referencehåndtering.

5. Guidelines og anmeldelser

Guidelines:

Der er udviklet forskellige retningslinjer/guidelines for hvordan man skal designe, udføre, indsamle data og afrapportere ved forskellige studie designs. De hyppigst anvendte er:

CONSORT (CONsolidated Standards of Reporting Trials)

CONSORT har til hensigt at ensrette og forbedre afrapporteringen af randomiserede kontrollerede studier (kaldet: RCT). Udviklingen af konceptet er sket i et samarbejde mellem forskere og editors. Gennem læserens indgående kendskab til blandt andet studiets design, udførelse, og dataanalyse som beskrevet i CONSORT sikres, at læseren bedst muligt kan vurdere validiteten af studiets resultater.

CONSORT 2010 er den seneste opdatering af konceptet og ved at følge linket kan der hentes fyldest gørende information om CONSORT i form af blandt andet en artikel, en CONSORT tjekliste, og en skabelon for udførelse af et CONSORT flowdiagram: http://www.consort-statement.org/consort-statement/overview0/

Det er en vigtig pointe i planlægningen af RCT studier at de fleste tidsskrifter har krav om at CONSORT konceptet er fulgt ved design, udførelse og datarapportering i forhold publikation af studiet.

STARD (STAndards for the Reportings of Diagnostic accuracy studies)

STARD har til formål at forbedre rapporteringen af studier, der undersøger diagnostiske metoder. Guidelines sigter mod ensretning og gennemsigtighed af denne type studier således at læseren bliver bedst muligt i stand til at vurdere studiets interne og eksterne validitet.

I STARD konceptet er, som ved CONSORT, udarbejdet en tjekliste med 25 anbefalinger. Desuden findes en beskrivende artikel og en opskrift på udarbejdelse af et flowdiagram. Følgende link giver yderligere information og adgang til ovenstående: http://www.stard-statement.org/

Mange tidsskrifter opfordrer i deres forfatter instruktioner til at efterkomme STARD anbefalingerne.

STROBE (STrengthening the Reporting of OBservational studies in Epidemiology)

STROBE guidelines er udarbejdet i et internationalt samarbejde mellem statistikere, editors og forskere med forskellige metodemæssige kompetenceområder. Formålet er at ensrette og styrke rapporteringen af ikke-randomiserede observationelle studier.  

STROBE konceptet indeholder blandt andet en tjekliste for rapporteringen af observationelle studier (kohorte-, case-kontrol-, og tværsnitsundersøgelser) og en beskrivende artikel. Følgende link indeholder mere information om STROBE og adgang til ovenstående: http://www.strobe-statement.org/

Også for STROBE anbefalingerne gælder at et stigende antal tidsskrifter henviser hertil i deres forfatter instruktioner.

PRISMA (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analysis)

PRISMA beskriver en række anbefalinger ved rapportering i systematiske reviews og metaanalyser. Formålet er på den måde at ensrette og forbedre rapporteringen til gavn for læseren. Der findes som ved andre guidelines en tjekliste (27 punkter) og et flowdiagram til dette formål. Følgende hjemmeside giver yderligere information og adgang til ovenstående: www.prisma-statement.org.

PRISMA afløser den tidligere QUOROM guideline.

Anmeldelser:

Datatilsynet

Alle kliniske forskningsprojekter hvor der indsamles patientoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet jvf. persondataloven. Anmeldelse kan i de fleste tilfælde ske elektronisk via Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk. En anmeldelse kan ofte finde sted som ”privat forsker”. I andre tilfælde har regionerne samlet godkendelserne og korrespondancen med Datatilsynet i eget regi således at anmeldelsen skal foregå lokalt. Det anbefales at forespørge Datatilsynet ved tvivl inden man indsender en anmeldelse. En godkendelse vil kunne opnås på under 1 måned.

De Videnskabsetiske Komitéer

Ifølge definitionen fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité (www.cvk.sum.dk) skal alle biomedicinske forskningsprojekter der omhandler forsøg med mennesker anmeldes til en Videnskabsetisk Komité. Undtagelser herfra er dog blandt andet kvalitetsundersøgelser og ikke interventionsforsøg med lægemidler.

En total gennemgang af regelsættet for anmeldelsespligten lægger ud over hvad der kan indeholdes i dette dokument. Der henvises til ovenstående hjemmeside. Desuden vil de regionale Videnskabsetiske Komitéer normalt være villige til at modtage en forespørgsel om behovet for anmeldelse. Send en mail med en beskrivelse af projektet. Hvis et projekt er anmeldelsespligtigt kan man på hjemmesiderne for de regionale komitéer finde en vejledning i hvilke dokumenter der er nødvendige for at opnå behandling af ansøgningen. Det anbefales at man følger vejledningerne meget nøje. Der findes for en række af de nødvendige dokumenter fortrykt materiale udarbejdet af de Videnskabsetiske Komitéer.

Dyreforsøg

Hvis man ønsker at lave undersøgelser med anvendelse af forsøgsdyr skal man have tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet før man kan gå i gang. For at kunne ansøge skal man være uddannet til at foretage dyreforsøg. Man skal have gennemført kursus i dyreforsøg som bl.a. udbydes af PhD skolerne. Hvis man ikke selv har dette kursus skal man arrangere at lave undersøgelserne i samarbejde med en person som har tilladelse. Studierne må ikke gå i gang før tilladelse foreligger, og der skal foretages rapportering årligt om hvor mange dyr der anvendes.

For regler og ansøgning om dyreforsøgs tilladelse henvises til justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk).

”ClinicalTrials.gov”

Det anbefales, at prospektive randomiserede kliniske studier anmeldes til en offentlig tilgængelig database. En lang række tidsskrifter har tilsluttet sig ICMJE retningslinjer på dette område som foreskriver krav om registrering af studier hvis de skal opnå publikation.

Den hyppigst anvendte database hedder ”ClinicalTrials”, og er gratis at bruge. Det er en amerikansk database som opfylder ICMJE retningslinjerne og som er baseret på retningsliner dikteret af det amerikanske FDA. Ved registrering indrapporteres en række oplysninger om studiet og man får som kvittering et identifikationsnummer som skal oplyses ved senere indsendelse af manuskript til et tidsskrift. Registrering kan finde sted på følgende link: www.clinicaltrials.gov

Lægemiddelstyrelsen

Kliniske lægemiddelforsøg skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. På lægemiddelstyrelsens hjemmeside (www.lægemiddelstyrelsen.dk) finder man via ”kliniske forsøg” det komplette lovgrundlag for hvad der kræver anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen. Man skal huske at der foruden en evt. anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen kræves godkendelse fra Datatilsynet, Videnskabsetisk Komité og at GCP retningslinjerne (se nedenfor) overholdes.

GCP (Good Clinical Practice)-enheder

GCP enhederne i Danmark (www.gcp-enhed.dk) beskriver blandt andet følgende:

”GCP (Good Clinical Practice) er en international etisk og videnskabelig kvalitetsstandard for udførelsen af et klinisk lægemiddelforsøg der involverer mennesker. GCP omfatter alle aspekter af et klinisk lægemiddelforsøg dvs. fra forsøget planlægges og gennemføres til forsøgsresultaterne rapporteres. GCP beskriver således de etiske og videnskabelige aspekter af et klinisk lægemiddelforsøg og populært kan det siges at GCP er det kliniske lægemiddelforsøgs ”ISO standard”.”

Det er et absolut lovkrav at man følger GCP harmoniseringen ved kliniske lægemiddelforsøg i EU. GCP-enhederne findes i København, Odense og Århus og har til formål at hjælpe forskere med at følge gældende lovgivning ved lægemiddelforsøg.

6. Yderligere information

 

Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende vejledning om forberedelse og godkendelse af kliniske forsøg.