Webinar – DHR/DKR årsrapporterne og paneldebat – 24. november

På tirsdag, d. 24. november kl. 15:00 – 17:00, vil DKR/DHR være vært for et webinar, hvor årsrapporterne præsenteres. Desværre kunne vi ikke mødes til vores vanlige DOS-kongres.

Som noget helt nyt vil DKR-delen være med en paneldebat med deltagelse af spændende nøglepersoner i det danske sundhedsvæsen:
·    Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed
·    Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen
·    Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner
·    Kjeld Møller Pedersen, professor, SDU
·    Jacob Rosenberg, professor, medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden
·    Moderator: Nicolai Döllner, tidl. redaktør for Dagens Medicin
Ved debatten vil det være muligt for tilhørere og seere at stille spørgsmål via en chat-funktion.

Paneldebatten er blevet mulig med støtte fra RKKP, og vi ser det som en spændende fornyelse af vores vanlige fremlæggelse af årsrapporten. Jeg håber meget, at du vil hilse initiativet velkommen, og at du har mulighed for at deltage. Nederst i denne mail finder du information om, hvordan du kan deltage.

Som baggrundsinformation for paneldebatten indsamler vi aktuelt forskellige typer information, og vi er også meget interesserede i dine erfaringer vedr. udviklingen for knæalloplastik. Jeg vil derfor bede dig om at besvare dette spørgeskema. Spørgsmålene har til formål at give os information om din opfattelse af aktuelle forhold vedr. knæalloplastik.

Programmet for webinaret bliver i øvrigt som følger:
15.00 – 15.15 :  Præsentation af årsrapport fra DKR v. Anders Odgaard
15.15 – 15.55 :   Paneldebat
15.55 – 16.05 :   Pause
16.05 – 17.00 : Præsentation af årsrapport fra DHR v. Søren Overgaard

Sådan kan du være med:

Anvend Google Chrome, og skriv følgende link via browser for at tilgå videomødet: https://rooms.rm.dk/webapp/home

Skriv dit navn i pop-up vinduet, og klik på ok.

Klik på ”Video kald”, og indtast adressen på videomøderummet i ”Søg og kald op” meet.rmauopt1@rooms.rm.dk log på som gæst.

Ønsker du at stille et spørgsmål: klik på ikonet “raise my hand” i bunden af skærmen, og ikonet bliver blåt.

Ønsker du at sænke hånden igen, tryk “lower my hand”. Se vedhæftede vejledning.

Ønsker du at skrive spørgsmål eller kommentarer via chatfunktionen, skal du deltage via PC.

Se vedhæftede vejledning.

For brugere i Region Midtjylland skal der logges på videomødet på Google Chrome udenfor Citrix.

Den nye målbeskrivelse – ny dato for webinar: 30. november kl. 16.00-17.30

DEN NYE MÅLBESKRIVELSE

 

Webinar om den nye målbeskrivelse i ortopædisk kirurgi 

 

Af praktiske årsager udsættes det planlagte webinar om den nye målbeskrivelse fra d. 9. november til:

 

 30. november 2020 kl. 16.00-17.30 

 

Adgang online på Zoom via 

Link til webinar

 

Hvis ovenstående link ikke virker, så kopier https://ucph-ku.zoom.us/j/65487057506 ind i din browser.

I må meget gerne distribuere informationen på jeres afdeling, så det når ud til alle.

 

Siden 2018 har udvalget bestået af Liv Riisager Wahlsten, Amandus Gustafsson, Martin Bille Henriksen og undertegnede. Vi har arbejdet hårdt for at skabe en ny målbeskrivelse i ortopædisk kirurgi og glæder os til at fremlægge den for dig.

 

Den ny målbeskrivelse er opbygget helt fra bunden og har særligt fokus på klinisk praksis og formativ læring. Målbeskrivelsen tager udgangspunkt i en række grundkompetencer som diagnostik, operationsforberedelse, operation etc., der kan appliceres på kliniske situationer inden for alle fagområder.

Til hver kompetence er knyttet et kompetencekort, hvor hver delkompetence kan vurderes og muligheden for formativ evaluering med feedback til fremtidig læring er indbygget.

Håbet er, at målbeskrivelsen kan blive en integreret del af hverdagen, hvor kompetencevurdering af uddannelseslægerne bliver anvendt langt højere grad end i dag, og vi forhåbentlig kan få endnu bedre speciallæger fremadrettet.

 

Så kom og vær med til webinaret. Det er åbent for alle – bare følg linket.

 

Webinaret vil blive optaget, så der er mulighed for at se det efterfølgende.

 

Med venlig hilsen

 

Andreas Balslev-Clausen

Formand for UDDU

Det planlagte webinar for Dansk Hofte- og Knæalloplastik flyttes til den 24.11.2020

Det planlagte webinar for Dansk Hofte- og Knæalloplastik Register flyttes fra den 23.10.2020 til den 24.11.2020 kl. 15-17.

Mere information her (klik her)

Virtuel EFORT Congress – 23. til 30. oktober

Du kan stadig nå at tilmelde dig det års virtuelle EFORT kongres.

Temaet er “Harmonisation and Diversity”

Se mere her (klik her)

Tilmelding til DOS online kongres ÅBEN

Der er nu åben for tilmelding til årets online DOS kongres torsdag d. 22. okt.

Du tilmelder dig ved at skrive til DOS sekretær Helena Reinholdt (office@ortopaedi.dk), som kvitterer med et link.

Programmet er

 15:00 – 16:30                   DOS Best Papers

 16:30 – 16:45                   Uddeling af priser og legater

                                           DOS Best Papers

                                             Best PhD 2020

                                            Best Published Paper 2020

                                            YODA priser

                                            Uddelinger af håndkirurgiske legater

                                           Uddelinger fra Guildal Fonden

                                           Uddelinger fra DOS Fonden

 

16:45 – 18.15                   Generalforsamling i DOS

Kanditat til udvalgspost i UDDU

Årsrapporter fra Dansk Hofte- og Knæalloplastik Register

Hermed invitation til webinar, hvor resultater fra årsrapport 2020 for Dansk Hofte- og Knæalloplastik Register vil blive præsenteret.

Webinaret vil foregå fredag den 23.10.2020 fra kl. 11.30-12.30 og 13.00-14.00. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til de to oplægsholdere online.

  • Kl. 11.30-12.30 – styregruppeformand Anders Odgaard fremlægger resultater fra årsrapport 2020 – Dansk Knæalloplastik Register
  • Kl. 12.30-13.00 – pause
  • Kl. 13.00-14.00 – styregruppeformand Søren Overgaard fremlægger resultater fra årsrapport 2020 – Dansk Hoftealloplastik Register

Vi håber, at I har mulighed for at reservere noget af jeres dag til dette webinar.

Link til webinaret følger i separat mail i oktober 2020.

 På vegne af

 Søren Overgaard                             Anders Odgaard

Formand for styregruppen            Formand for styregruppen

DHR                                                  DKR

 

LVS møder om digital sundhed

Følg den direkte transmission fra LVS-møderne om digital sundhed

 

I de kommende uger holder Lægevidenskabelige Selskaber tre vigtige møder om den digitale sundhed – om mulighederne i bl.a. kunstig intelligens og om de etiske og praktiske udfordringer for samfundet og for os som læger. Alle tre møder kan følges gratis på direkte tv:

 

  1. september kl. 13-17

Hype eller håb?
Hvor langt er vi med brugen af kunstig intelligens i Danmark, og løber Kina fra os? Oplæg af Jens Lundgren og Christina Boutrup. Syv aktuelle, danske projekter inden for digital sundhed præsenteres for et skarpt panel bestående af professor Anders Perner, ledende overlæge Jens Hillingsø samt sundhedsordfører og forsker Stinus Lindgreen (Rad.). Det bliver videnskabens svar på Løvens Hule!
Følg med her: https://selskaberne.dk/temaer/digital-sundhed-2020

  1. september kl. 13-17
    Den digitale kløft
    Kan digitaliseringen overhovedet klare mødet med virkeligheden ude i klinikken? Vi mangler da uddannelse, organisering og motivation? Oplev bl.a. Bente Vigh Malling, Thomas Senderovitz, Søren Brunak, Jakob Bardram og Dorthe Boe Danbjørg.
    Følg med her: https://selskaberne.dk/temaer/digital-sundhed-2020
  2. oktober kl. 9.00-16.30
    Vores digitale fremtid: Doktor Hansen eller Doktor Google?
    I Fællessalen på Christiansborg kulminerer LVS’ møderække om digital sundhed med et ambitiøst heldagsprogram, hvor det danske sundhedsvæsens placering i en heftig digital udvikling sættes til debat. Oplev blandt mange andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Danske Regioners
    formand Stephanie Lose (V) og de internationale topforskere Kári Stefansson og Karen Taylor.
    Følg med her:https://selskaberne.dk/temaer/digital-sundhed-2020

Møderækken Digital Sundhed gik i gang allerede 7. september, og det første møde handlede bl.a. om de etiske udfordringer og forskningens adgang til persondata. Du kan se mødet her: https://avcenterlive.dk/XjPlNcMxaOksZsAQnwKYw32noO4jIMuB

Har du lyst til arbejde i Uddannelsesudvalget (UDDU) og være med til at præge uddannelsen til ortopædkirurg i Danmark?

Har du lyst til arbejde i Uddannelsesudvalget (UDDU) og være med til at præge uddannelsen til ortopædkirurg i Danmark?

Så har du nu muligheden for at blive valgt til UDDU på DOS’ generalforsamling 2020.

Uddannelsesudvalget har en vision om en ortopædkirurgisk uddannelse i verdensklasse. Vi har de senere år arbejdet med indførelse af online post-test ved specialespecifikke kurser, udarbejdelse af ny målbeskrivelse og står over for en stor opgave med at indføre mere digitalisering i uddannelsen herunder simulatortræning. På DOS-kongressen afholder vi en række uddannelsesaktiviteter med workshops, meet-the-experts, og symposier.

Men mulighederne er mange og du har stor mulighed for selv at sætte dit præg på udvalget.

Udvalget mødes ca 4-5 gange årligt hvoraf et eller flere møder afholdes online.

Der er to poster på valg. Jakob Klit stopper efter 8 års tro tjeneste og kan ikke genvælges.

Martin Bille Henriksen har været i udvalget de sidste 3 år og modtager genvalg. Martin har gjort en stor indsats med målbeskrivelsen og uddannelsesaktiviteterne på DOS og håber på at få 3 år mere i udvalget.

Hvis uddannelse er noget for dig – og du har mod og lyst til at gøre en forskel – opfordres du kraftigt til at stille op. Du kan kontakte formanden for UDDU (education@ortopaedi.dk) med dit kandidatur. Man kan stille op indtil en time før generalforsamlingen. Hvis du ønsker at få en præsentation af dit kandidatur vil dette blive lagt på hjemmesiden inden generalforsamlingen. Tekst med foto sendes til DOS redaktøren (editor@ortopaedi.dk).

På uddannelsesudvalgets vegne

Andreas Balslev-Clausen

Formand for UDDU